A Long Lost Friend

Jeg har savnet det. Ja, jeg har faktisk savnet det en hel del. Det jeg taler om, er netop hvad jeg for ca. 25 sekunder siden er påbegyndt – blogskriveriet. Jeg burde måske egentligt bruge ordet genoptaget, for som mine indledende ord beskriver, har jeg før dyrket denne disciplin med stor glæde.

Sidste indlæg blev leveret 25. november 2007, og omhandlede en ret fantastisk studietur til Berlin i selskab med et muntert lille filmhold, som jeg havde nogle ganske spændende oplevelser sammen med.

Men er du gal hvor er der bare sket meget siden dengang! Jeg føler mig som en ganske anden Kenneth end for 10 måneder siden. Først må jeg nævne at jeg har lært en masse nye mennesker at kende. Fantastiske mennesker. Festlige mennesker. Fjollede mennesker. Mennesker jeg ønsker at lære at kende bedre. Mennesker jeg har lært godt nok til at have lyst til at kalde mine venner, og som man både kan skabe sig tosset sammen med og samtidig mødes på tomandshånd en hverdagsaften, og tale om livets små og store finurligheder.

Efter at have boet på luftmadras i et kvart år, fandt jeg endelig frem til min nuværende lejlighed i Rosensgade i hjertet af Århus. Kuppereden, som vores adresse i folkemunde går under, har været vært for et efterhånden utal af gode arrangementer, som både tæller 5-10-20-30-og 40-mands store fester. Men de stille aftener med film, hygge og herrefrokoster må bestemt heller ikke gå i glemmebogen.

For tre uger siden begyndte min nye tid som studerende ved Århus universitet. I foråret fik jeg taget min manglende eksamen i tysk, og kunne dermed komme i betragtning til en plads på kunsthistorie. Jeg har aldrig før været så glad for at begynde i skole igen. Jeg føler mig meget privilegeret over at kunne få lov til at fordybe mig i et fag, som jeg finder interessant, og miljøet på kasernen er også skønt. Endnu flere nye ansigter er allerede blevet tilføjet til mit indre register over mennesker jeg frydes over at være i fællesskab med, og jeg ser frem til at tilbringe de næste mange år med dem.

På fritidsområdet har jeg også flere jern i ilden. Mit stadigt nystartede band begynder at tage form. Skitser til flere selvskrevne numre er i rotation, og lige vil rygtet vide, at en forsanger muligvis er på trapperne. En anden nystartet karriere inden for det musikalske har jeg også gjort mig. The Peet’n’Meat Machine er Århus’ nye hotte DJ-makkerpar, som ser frem til at sørge for liv og glade i nattelivet. Den skarpe læser vil sikkert kunne uddrage af navnet, at jeg er den ene halvdel af dette makkerpar, stærkt flankeret af min gode gamle ven Peter Poulsen.

Nu sidder du sikkert og tænker ”Herre Jemini, hvad er det dog den gode Kenneth Kød har rodet sig ud i? Dette indlæg minder jo mest af alt om en af Hendes Kongelige Højhed Dronning Margrethe II’s lidt for sentimentale nytårstaler” – Og ja, det er meget muligt, men jeg synes ligesom at en officiel åbningstale ville være på sin plads som en ny start og velkomst til min blog. Først og fremmest vil mine skriverier komme til at omhandle min hverdag og livsanskuelser, men gad vide om et par ord om kunst, kultur, byliv, mode, musik, mandehørm, mad, film osv. ikke også finder sine små pladser på siden.

En gang for alle - et velkommen til alle!